Mellem studieliv, sabbatår og fremtid

Denne uge stod jeg foran et lokale med elever på Duborg Skolen, det danske gymnasium i Flensborg, hvor jeg selv blev student i 2022. Det føltes meningsfuldt at vende tilbage, denne gang ikke som elev, men som oplægsholder

Mit oplæg handlede om overgangen fra gymnasiet til universitetet, men også om alt det andet, der sker i det der mellemrum mellem ungdomsuddannelse og voksenlivet. For det er ikke kun et skift i pensum og studieform, det er et nyt livskapitel, som kræver overblik og nysgerrighed.

Særligt for eleverne på Duborg er overgangen noget helt specielt. Det handler nemlig ikke bare om at vælge studie, men også om at tage springet til et nyt land. For mange er det første gang, de flytter hjemmefra, og flytningen er ovenikøbet over en landegrænse. Det danske uddannelsessystem, SU, boligmarked og studiekultur kan være svære at få indblik i fra Tyskland, og netop derfor følte jeg, det var ekstra vigtigt at dele mine erfaringer.

Jeg fortalte blandt andet om, hvordan det er at gå fra faste rammer i gymnasiet, med klassefællesskab og lærere, der kender én, til universitetets langt mere selvstændige og frie struktur. Her er det pludselig op til én selv at holde styr på deadlines, læsning og indsats. Der er ikke nogen, der tjekker dit fravær, men det betyder også, at ingen automatisk opdager, hvis du er ved at miste overblikket.

Det var vigtigt for mig at være ærlig omkring både fordele og udfordringer ved studielivet. For ja, universitetet giver en enorm frihed, både fagligt og i hverdagen, men det kræver også ansvar og selvdisciplin. Mange bliver overrasket over, hvor meget man selv skal strukturere sin tid, og hvor få timer man faktisk har undervisning. Det kan være en gave, og en fælde, hvis man ikke har styr på tingene.

Jeg delte også min egen vej: at jeg valgte at tage to sabbatår efter gymnasiet. For nogle er det oplagt at fortsætte direkte, og for andre giver det værdi at trække vejret, arbejde, spare op og blive klogere på sig selv. Det var den helt rigtige beslutning for mig at tage 2 år, hvor jeg fokuserede på arbejde, rejseoplevelser og personlighedsudvikling, hvilket i sidste ende gav mig ro og motivation til at starte på uni.

En vigtig pointe, jeg gav videre til eleverne, var: Det er helt okay at tage et sabbatår, så længe man bruger tiden klogt. Et år kan virke kort, men det giver mulighed for meget læring og udvikling. Det handler om at bruge tiden aktivt: arbejd, tjen penge, tag på højskole eller rejse, gå i praktik, eller mærk efter, hvad du egentlig vil med dit liv. Det vigtigste er, at du ikke ser tilbage og føler, at året bare flød forbi uden produktivitet. I Danmark er sabbatår helt almindeligt og noget mange vælger, men det er endnu ikke så udbredt i Tyskland. Netop derfor syntes jeg, det var vigtigt at fremhæve, at det også kan være en værdifuld mulighed for elever fra mindretallet.

Vi talte også om livet på SU, og hvordan man prioriterer mellem bolig, madbudget og et socialt liv. Det er især vigtigt for Duborgelever, som måske ikke har haft mulighed for at følge med i SU-systemet eller boligmuligheder i Danmark, mens de har gået i skole i Flensborg.

Et spørgsmål jeg fik, var: "Er niveauet på universitetet meget højere end i gymnasiet?"
Svaret er både ja og nej. Det er ikke nødvendigvis sværere i klassisk forstand, men det er en anden måde at lære på. Du skal kunne arbejde mere selvstændigt, tage kritisk stilling og være mere aktiv i din læring. På universitetet har du ikke 12 fag på én gang, som i gymnasiet, men typisk 3-5 fag, som du til gengæld går mere i dybden med. Og når du interesserer dig for det, du læser, føles det både lettere og mere meningsfuldt. Til gengæld har du også større frihed til at forme dit studie efter dine egne interesser, for eksempel ved at vælge valgfag, tage i praktik eller på udveksling.

Og netop dét er noget af det fedeste: at der er så mange muligheder. Jeg fortalte eleverne om fredagsbarer, studenterforeninger og netværksmuligheder. Det er mulighederne, der giver studielivet farve og fællesskab. Og hvordan det at være studerende i Aarhus har givet mig en følelse af at høre til i en levende, ung studieby, hvor man både kan fokusere på studiet og nyde alt det sociale, der følger med.

Det glædede mig helt oprigtigt at se, hvor interesserede eleverne var. Selvom oplægget lå i 8. time havde eleverne selv skrevet sig på en liste for at være med, og det skabte en afslappet, nysgerrig stemning. De stillede spørgsmål om alt fra studievalg, boligsøgning, vennekreds og studiemiljø. For da jeg selv gik på gymnasiet, syntes jeg ikke, jeg fik særlig meget viden om det, der ventede bagefter, udover, hvordan man søger ind.

Derfor føles det vigtigt og meningsfuldt at kunne give lidt videre. Oplægget endte i en rigtig god samtale, hvor eleverne stillede flere vigtige og nysgerrige spørgsmål, og også nogle, der fik mig til at grine. Det glædede mig at mærke deres engagement og lyst til at få et ærligt indblik i studielivet. Et par af de spørgsmål, der skilte sig ud, var: “Hvor meget bruger du egentlig ChatGPT?” og “Fungerer det at bo sammen med dine venner?”, spørgsmål, der viser, at det ikke kun er fag og læsning, men også trivsel og det sociale, der fylder, når man forestiller sig livet som studerende.

For mig er netop den slags dialoger noget af det mest værdifulde. Det er her, man mærker, at budskabet lander, og at der bliver åbnet op for refleksion. Jeg håber, de fik noget med hjem. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv ville have sat pris på sådan et oplæg dengang.

Skrevet af David Eslander

Billedet er fra huepåsættelsen på Duborg Skolen i 2022